
Når brikker falder på plads
I torsdags skete der noget absolut gudsfældigt. Vi vågnede på det værelse vi havde lejet gennem Airbnb, og jeg startede dagen med at gå ud i køkkenet, for at hente en kop kaffe til Leon. Ude i køkkenet løber jeg ind i vores udlejer Steve, og vi kommer til at snakke om, at vi mangler en bil, og det viser sig så, at Steve har en bil til salg. Vi får så lov til at kører bilen hen til en mekaniker, for at han kan fortælle os, om den her bil er værd at bruge penge på. Poul Erik sendte os hen til Josh fra Lightfoot’s Garage, da han havde erfaret at Josh var en af de eneste ærlige mekanikere i USA. Josh kigger på bilen, og han vurdere at det ville være et rigtig godt træk for os at købe denne bil - der er dog nogle ting der skal fikses, men det ville han gøre billigt - så bilen ville endte med at koste ca. 4000$.


