Wops! Så skete der noget.. Hold da op de seneste uger har budt på lidt af hvert. Hvilket også er grunden til, at jeg slet ikke har fået opdateret, og jeg har heller ikke fået skrevet ned i løbet af denne tid - så nu tager vi et tilbageblik på, hvordan vores tilværelse har vendt 180 grader, alt imens det drøner derud af.
Så den her omgang bliver nok lidt laaaang.
Det hele startede med at Melvin kom til verden d. 15.08.22.
Det var efter en lidt vildere omgang end vi havde regnet med, men med en velskabt lille dreng i armene, må jeg erkende at glæden og taknemmeligheden tager stærkt over. Han var simpelthen så fin og så dejlig, men da der havde været nogle komplikationer under fødslen, var de efterfølgende dage lidt mere fyldt af tjek og blodprøver end vi lige havde indstillet os på. Så vi var indlagt i nogle dage efter fødslen, hvilket på nogle punkter tog pusten lidt af os… men da de kunne konstatere at vores Melvin var sund og rask, satte vi farten op, og arbejde imod at komme til USA.
Noget af det første vi fik gjort da vi kom hjem, var at få skaffet et pas til Melvin. Det var nemlig sådan at vi ikke kunne komme videre i visum processen, før end vi alle tre havde et pasnummer.
Så da Melvin var fire dage gammel, slæbte vi ham med ind for at få taget pasbillede og efterfølgende et smut forbi borgerservice.
Det skal lige siges, at en fire dage gammel baby, ikke er sådan lige til at forvente noget af, så at få taget et billede der opfylder alle de krav der er til et pasbillede, var noget af en omgang - men det gik heldigvis.
Tak Gud for det
Efter passet var kommet i hus, gik vi tilbage i vendte position, for da Leons udveksling stadig ikke var blevet færdig godkendt i USA, var der ikke så meget andet at gøre. Men vi fik brugt tiden på at vise lille Melvin frem til vores familie og venner.
Den 25.08 ringede de fra USA, og sagde at planen var blevet godkendt, og at de ville sende visum ansøgningen så hurtigt som muligt.
Da alt skal foregå manuelt, skulle dokumenterne sendes med posten fra USA, men de lå allerede ved foden af døren den 29.08 - så fantastisk!
Derefter skulle vi have ansøgt om en tid ved den amerikanske ambassade i København, hvor vi skulle ind til et interview, som skulle afgøre om visum ansøgningen kunne godkendes eller ej.
Vi fik dog først en tid på ambassaden d. 22.09.
Dette satte os helt sikkert tilbage i vendte position..
Vores plan var nemlig at rejse til USA den 12.09, så vi lige havde et par dage at løbe på, inden Leon skulle starte på sit internship den 15.09 - og det hænger jo ikke helt sammen.
Heldigvis kan man ansøge om at få en emergency appointment (haste tid), og det gjorde Leon med det samme.
Det betød dog at ambassaden kunne sige "kom i morgen kl. 9.30", og så er der ikke andet at gøre, end at være der til tiden - men alternativet var jo, at vi først kunne komme derind den 22.09.
Og da de så skrev tirsdag den 06.09, at vi havde fået en tid dagen efter kl. 10, bestilte vi hutigt en færgeafgang og et hostel på Nørrebro, og kørte afsted samme aften.
Det var den vildeste følelse at stå der på færgen, hvor alting pludselig gik fra at vi havde afvendtende i flere uger, til at vi ligepludselig kørte afsted i høj fart. Det var næsten ikke til at fatte, og det føles så skørt at slæbe et spædbarn med til alle disse ting, da jeg egentlig forestillede mig at starten af et barselsforløb, for det meste foregik på sofaen eller i sengen - sådan kan man jo blive klogere.
Da vi morgen efter kørte mod ambassaden, var det med spændte maver og stor respekt for det amerikanske sikkerhedsniveau.
Da klokken blev 10.45 stod vi på Dag Hammarskjölds Allé, med et godkendt visum. Nu var sidste skridt inden et fly mod USA, at vendte på at vores visum blev trykt færdige og sent til Voel.
På færgen brugte vi lidt tid på at tage et "pænt" billede af Mel og Far (se billede 8 & 9)...
De ringede så til os om fredagen den 09.09, at nu var de færdige og blev sendt afsted. Så vi købte flybilletter til tirsdag den 13.09 kl. 06.20 fra Billund lufthavn til Los Angeles international airport, og så krydsede vi fingre for at vores visum ankom i løbet af mandagen den 12.09 - hvilket de heldigvis gjorde, og TAK Gud for det!
Så vi forsøgte at få styr på de sidste ting, og vi fik pakket en masse kufferter. Vi gik i seng kl. 23.55 og stod op igen kl. 01.20, for at kører mod Billund kl. 02.20, for man skal altid sætte ekstra tid af når man har børn med…
Og så lige pludselig skulle vi afsted til USA. Der stod vi med en masse bønnesvar på kontoen, en baby på armen og hinanden i hånden, imens vi vinkede farvel til vores liv i Danmark
Efter en tur over Atlanterhavet stod vi så i USA, landet hvor alle dine drømme kan komme til virkelighed, med nærmest ingen søvn de seneste 42 timer og en baby der var ved at få hedeslag. Sikke en overvældelse. Vi blev heldigvis hentet i lufthavnen af vores nye kære venner Poul Erik og Deserie, som har hjulpet os enormt meget de seneste uger, og særligt de sidste par dage her.
Nu sidder vi så her i LA, på et værelse vi har lejet for en uges tid, og håber på, at vi snart finder en permanent bolig og en bil. For i LA kommer man ingen vejene uden en bil, og lige i øjeblikket lejer vi en bil til ca. 100 dollarbills om dagen, og vi er altså begge på SU, så det ka’ du nok se ikke går an så længe…
Men vi sætter vores håb til, at Gud vil hjælpe os, og så forsøger vi vores bedste på, at tage en dag af gangen.
